Racebeskrivelse

RACEBESKRIVELSE AF BELGISK KÆMPE

Den Belgiske Kæmpe, stammer fra byen Gent, i Flanderen

i Beligien, og er kendt siden 1825.


Den hvide variant, er fra Tyskland, og er kendt siden 1912.


Belgisk Kæmpe var den dominerende race, som blev udstillet, på den første Danske kaninudstilling, som blev afholdt i Tivoli d. 20-24/6 1895.


Racen var meget udbredt, frem til først i firserne. Bl.a. ved amtsudstillingen i Randers, i 1964, var 97 ud af 260 tilmeldte dyr, Belgiske Kæmper ( 44 hvide, & 53 vildtgrå).


Belgisk Kæmpe, er den største af alle kanin racer.


Mindste vægt på et voksendyr er 7,01 kg. Højere vægt bør tilstræbes, men det må ikke gå ud over typen.


Belgisk Kæmpe, skal have en langstrakt harmonisk krop, som bæres af lige for og bagløb.


Ryglinien skal være lige og stærk.


Bagpartiet, skal være som en boldt, set fra oven og siden.


Forpartiet skal være kraftigt, men må ikke være så tungt, at kaninen falder sammen.


Er kroppen for lang, og forpartiet for svagt, får kaninen et svaj i ryggen, bag skulderbladene.


Hannen skal have et kraftigt hoved og kæbeparti, så den udskiller sig fra hunnen.


Et andet kendetegn, er ørene. De skal være lange og stive. Bredden skal harmonere med længden.


Ørelængden skal minimum være 16 cm., men det er for lidt, til et dyr som vejer 8-9 kg. Der bør længden være 18-20 cm.


Ved præsentation, skal den helt op og sidde med strakte forløb, med oprejste og samlede øre, Bagløbene skal være paralelt med kroppen, ellers går det ud over bagpartiet.


Den skal virke majestætisk, med masser af selvtillid.


Se på øjnene, er den nysgerrig?  Den skal have glimt i øjet. " en glad kanin #


I Danmark findes den i farverne, vildtgrå, jerngrå, hvid, chinchilla, sort, blå, vildtblå, gul og vildtgul.


Den mest almindelige er vildgrå.


 

Kilde : Meiner Kristiansen

Kæmpe Klubben

FARVER

Dette er farven vildtgrå og den mest almindelige farve inden for Belgisk kæmpe

Hvid Rødøjet

Blå

Sort

Chinchilla

Jerngrå